Retorik 2 - inklusiv det non-verbale

Fra forelæsning d. 28.2.2012 


Sofie Madsen reprise:

Argumentation:

-     syllogisme – cirkelslutning.

Toulmin’s model

Den mundtlige genre

Mundtlighed vs. skriftlighed

Ræsonnementer:

Skriftlig kultur: begreber, kategorier (tømmer skilles fra hammer, økse, sav fordi de er forskellige kategorier)

Mundtlige: det er flygtigt, afsenderen er konkret til stede, budskabet er nutidigt. Modtagerne er til stede. Parallelsprog: det paraverbale (stemmeføring) og gestik: non-verbale.

De fem retoriske partes:

Inventio:

Finde argumenter, finde vinkler, finde stof. Det mundtlige rum bør have indflydelse på hvor meget, og hvilke ting vi tager med. Typen af information bør være mere konkret i den mundtlige situation. Vi kan forestille os ting der ikke er her (o rly?:3). Konkrete fortællinger sidder bedre fast. Vi husker bedst antiteser.

Det retoriske eksempel: forklarer, former og skaber indflydelse. (Barack obama):

Han bruger en fortælling til at påvirke publikums sindsstemning og attitude. Han danner en handlekraft hos folk.

Dispositio:

Udvælge, vælge, organisere. De to ting, inventio og disposition, hænger sammen. Dispositionselementer: indledning, argumentation, eksempler, gendrivelse, afslutning, metakommunikation.

Trækstruktur: at betragte alle afsnit i en tale fx er formet som træk i et skakspil.

Et gennemgribende argument er bedre end en masse spredte argumenter. (et heftigt skud kan fælde en elefant, det kan spredehagl ikke).

Indholdsoversigt er godt (klar metakommunikation/disposition).

Dispositionsmodel:

Monroe’s motivated sequence

-          Attention: først skal man skabe opmærksomhed (om et problem).

-          Need: det skal løses fordi

-          Satisfaction: det KAN løses fordi

-          Visualization: forklaring af hvordan det kan løses (og hvad der kan forhindre den løsning)

-          Action: hvad skal publikum gøre, hvad skal der gøres generelt.

Elocutio, den sproglige udformning:

Tilpasse, forme og udsmykke sproget. Sprog er også argumentation i sidste ende. Sproget skal afstemmes efter alt der influerer den kommunikative situation. Publikum, rum etc.

Skal forholdes til at det er flygtigt, så ikke for mange indskud, dybde, abstraktionsniveau etc.

Argumentet bliver gentaget indledningsvis og afslutningsvis. Plus tydelig opdeling af argumenter.

Ordniveau:

fremmedords (forholdt til hvem man taler til). Fagudtryk. Sammensatte ord.

Der ligger etos i svære ord, men de risikerer også at tabe publikum.

-          Korte sætninger,

-          Hovedpointen først

-          Få ledsætninger

Framing:

-          Bimbokvoter: kønskvotering

-          Cafepenge

-          Spindoktor

-          Supersygehus

-          Stormoske

-          Trængselsring

-          Millionærskat

Argumentationen, for og imod, ligger i selve ordet. Meget effektiv og subtil argumentation.

Retoriske figurer:

Allitteration: bogstavrim

Assonans: noget der gør det bedre at lytte til

Anafor: gentagelse med større

Epifor: et brud på gentagelser eller andre figurer/troper

Antitese: sort/hvid udtagelse

Tretrinsraket: treledsargumentation. Clap-traps. Plus opadbevægelse.

Emfase: ’retssikkerhed – det er altafgørende.’

Retorisk spørgsmål: svaret ligger i spørgsmålet.

Metafor: at give sit budskab kvaliteter. 

Actio, den fysiske fremførsel:

Det paraverbale, der verbale og det non-verbale.

’Hvis ikke man når ud over rampen så kan det hele være ligemeget.’

Forelæsning v/ Martin Guldberg

Funktionelt aspekt, den mekaniske side af stemmebrug: Stamning, lesben, at blive hæs. Det er ting der flytter fokus.

Det æstetiske aspekt: hvilken stilart arbejder vi med.

Interpretation: den personlige tolkning indenfor de stilistiske rammer.

Performance-aspekt: brug af mimik, iscenesættelse, påklædning etc.

Psykologisk aspekt: stemmeføring, følelser kan høres i stemmen, også nervøsitet etc. Det skyldes åndedrattets forbindelse til stemmen. Vores følelser har indflydelse på vores krop.

Mellemgulvet bruges til kontrol af følelser og bevæges af følelser.

Stemmen: Stemmemæssige vaner (og uvaner): de er svære at ændre på, fordi vi arbejder med vores egen personlighed når vi arbejder med stemmen.

Bedømmelse af personlighed via stemme.

Min SPOT-Promo:

Jeg står her nu, for at forklare hvorfor det er vigtigt at rock/musik festivallen SPOT får finansiel opbakning. På SPOT’s hjemmeside står at festivallen lægger vægt på at udvikle musikkens folkelige og kulturelle egenskaber, samtidig med at den har til formål at ’fremme internationale netværk gennem udveksling af koncerter samt kulturelle og erhvervsmæssige erfaringer”. Spot er på den måde et initiativ som ikke alene er med til at promovere dansk rockmusik og dermed udbrede dansk musik, og i den forbindelse dansk kultur, til et bredere publikum, men det er også et initiativ, der fremmer samarbejdet mellem mange forskellige genrer. Det er derudover også en festival, der giver muligheder for at up-and-coming kunstnere kan blive eksponerede i en kreativ og åben kontekst. Festivallen får desuden gode anmeldelser af så præstigefyldte anmeldere som Neil McGormick fra ’the daily telegraph’ og Information benævner SPOT som Danmarks vigtigste festival. Festivallen skal altså have støtte fordi den er anderkendt og med til at udvikle dansk musikkultur og udbrede den til et bredere publikum.

Min promo-sample omkring vores SPOT-case blev ikke fremlagt og afprøvet og set i bagspejlet tror jeg at jeg lærte mere af at høre de andre fremføre deres, fordi min, som det nok også skinner igennem, ikke er så omformet til mundtlig fremførsel som den kunne være og derfor ikke, i min egen optik, er så brugbar i forhold til en øvelse, der har at gøre med det non-verbale og hvordan det spiller sammen med det verbale, som nogle af de andres var.

Vores underviser var desuden, i sig selv, ret god til at illustrere sine pointer og klart vandt til at spille skuespil og stå foran folk, men jeg fik dog indtryk af at han, til trods for sin åbenbare viden om alle de fysiologiske ting, der har indvirkning på en retorisk situation, ikke rigtig kom ind på hvordan man modarbejder de reaktioner og den angst som, hos nogle, fylder så meget i en retorisk situation, at det hæmmer den reelle fremførsel, og evnen til rent faktisk at implementere nogle af de værktøjer og redskaber han talte om.

~A~

Refleksion: Gruppemøder

Vores første læsegruppemøde har lige fundet sted og det er altid interessant at tage pulsen på andre studerendes ambitionsniveau, specielt når man skal samarbejde om at producere noget, der har indflydelse på alle gruppens medlemmer.

Det vigtige for mig i en gruppe-situation, er først og fremmest at læse de typer jeg skal arbejde sammen med. Det er fx i forhold til om de eksempelvis kan tåle kritik, arbejder hurtigt, langsomt, systematisk eller sporadisk. Jeg er selv typen der har behov for en vis form for struktur i arbejdet, mens for megen struktur til gengæld har en tendens til at forvirre mig.

I vores just afsluttede møde var det, der var mest tydeligt for mig, som jeg også har lagt mærke til før, at vi alle fem bevæger os på forskellige niveauer hvad angår ambition og struktur. jeg befinder mig et sted i midten og de andre fordeler sig tilsyneladende imellem de, der ikke forbereder sig eller ønsker planlægning og de der helst vil have alt struktureret ned til mindste detalje.

Struktureringen er dog ikke noget problem i min optik, men det kan være problematisk, i hvert fald for vores evne til enighed og samarbejde, at vi allesammen virker til at arbejde så forskelligt.
vores møder fremover er desuden formet med referent og ordstyrer, hvilket er et godt princip at følge, især når det kommer til at dokumentere hvad vi får produceret, men et princip jeg, af erfaring, ved at jeg ikke er god til at indordne mig under i praksis.

vi må se hvordan tingene udvikler sig til vores næste møde.

~A~

Retorik og Kommunikationssituationen

Noter til d. 21.2.2012

Forelæsning v/ Sofie Madsen

Introduktion til retorik:

Retorikkens forsvars: opstod på samme tid som matematik og fysik etc. Retorikken har bare ikke altid været anset, men også kritiseret, udskældt – sprogets magt har været mistroet. ’det er ren retorik’ – retorikken er floskler og sproglig pynt, tomme ord, spin, overtalelse etc. (sofismens indflydelse?).

Det er en videnskab der beskæftiger sig med hensigtsmæssig kommunikation i bredeste forstand. Både deskriptiv og en normativ videnskab. Der arbejdes også med vurderingsparametre (det stammer fra den oprindelige græske indflydelse).

Form og indhold kan ikke skilles ad. 

Det centrale i retorikken er persuasio: at vise, bevise og overbevise. Det går i højere grad på intention. Retorikken anser det grundlæggende for ok at vi forsøger at påvirke andre kommunikativt. Den sproglige handling er der ikke noget fordækt i. det er en forudsætning for menneskelig udvikling, mener hun. Den sproglige handling er et alternativ til den fysiske handling ofte.

Kommunikationssituationen

(retorisk pentagram) – taler, emne, sprog, tilhørere, omstændigheder (fem konstanter).  Det er en ideal-model. En god model at bruge til at stille spørgsmål ud fra. Ændrer man på en del af pentagrammet, ændres resten også.

Funktionstanken

lovtekst – er tung og med præcist formål, modsat fx en indkøbsseddel.

Den retoriske situation (Bitzer, hauser): Exigence (påtrængende, retorisk problem), audience og constraints.

Exigence/Problem: fx ved en naturkatastrofe, at folk ikke ved hvad de skal gøre, at få dem til at slappe af eller gøre det rigtige i en situation, det ville udløse den retoriske handling.

Audience/publikum: mediators of change. Publikum skal have handlekraft. Tilhører har ikke handlekraft.

Constraints: Fysiske omstændigheder: tid, sted, lejlighed, medie og genre.

Psykologiske omstændigheder: kontroversielt emne fx, holdninger, meninger.

Den retoriske situations livscyklus

Opståen (situationen er ufuldendt og ugennemskuelig af rhetor, ikke udbredt)--> modenhed (rhetor får greb om tale og situation, for problemet spredt ud til folk – og videreudvikles derfra) -->svækkelse/forløsning -->opløsning (nu kan der ikke gøres mere, der er ikke mere at sige – dog kan det godt opstå igen senere).

De retoriske situationer er dynamiske.

Den passende respons er  således?: det der er tilpasset situationens krav og ikke nødvendigvis en umiddelbar succes.

Den retoriske situation

  
Appelformer

Afsender: Etos, modtager: patos og sag: logos (treenighed).

Noget kan godt formelt være logos, der knytter sig til en sag, men have implicit patos.

Al argumentation i akademia skulle ideelt set kunne gøres op naturvidenskabeligt, dvs. med tryk på logos. Men i retorikken er de andre appeller også vigtige og har god indflydelse.

Selvom to rhetorer gør det samme, er det ikke nødvendigvis det samme. 

Etos: høj troværdighed; eksperter, forskere, folk med faste roller (kongehuset), autoriteter, fx politi, militær etc.

Det er publikum der tildeler rhetor etos, derfor er den også relativ.
Etos er også meget domæneafhængigt. Etos forhandles hele tiden. Klassiske etosdyder:
Praktisk klogskab (fonesis), gode menneskelige egenskaber, en der har god karakter, velvilje overfor publikum (eunoia)

(competence, character, caring).

Forventningsetos, situationsetos og slut-etos: vi bedømmer folk konstant.

I retorik-situationen kan etos dog påvirkes og ændres. De to første type etos sammen er det der skaber slut-etos, som dernæst er forventningsetos hvis en retorik-situation gentages i samme kontekst.

Kontekst-centreret og credability.

Patos:  vores underviser mente i øvrigt ikke at emocons (emotive icons), også kendt som smileys, var en særlig vellykket illustration af de følelser, der er involverede i en patos-appel, men jeg ville argumentere for, at det netop forstærker billedet af den vægt, der bliver lagt på de helt basale (og stærke) følelser i mennesket ved sådan en appel.

Forarbejdningsfaser

1.     inventio

2.     dispositio

3.     elocutio

4.     memoria

5.     actio

Infofinding/ topik

Beskrivelser og facts: spørg med hv-ord.

Begrundelser: spørg med hvorfor

Vurderinger: spørg med hvem synes, mener, tror…

Demonstratio vs. agumentatio (praktisk argumentation, der ikke har til formål at udfinde universelle sandheder)

Retorisk argumentation

kommunikation hvor afsender forsøger at vinde publikums tilslutning til et begrundet synspunkt

Argumentmodellen (Toulmin)

o   Belæg: hvad begrundes påstanden med? (B)

o   Hjemmel: hvilken generel (selvindlysende) regel kan forbinde B og P? (H)

o   Påstand: hvad vil jeg have tilslutning til? (P)

§  Styrkemarkør (S): graden af sikkerhed ift. påstand

§  Gendrivelse (G): det der sætter påstanden ude af kraft foregribes bevidst i argumentationen. Vaccination imod indvendinger fra publikum.

§  Rygdækning (R): forstærkelse og begrundelse for hjemmel.

De rigtige belæg skal udvælges ift. kontekst og publikum.

Nybegynderfejl: cirkelargumentet, belægget er dårligt og redundant og at hjemlen ikke er en generel regel der forbinder B og P.

Opsamling:

Til næste gang: generering af stof.

Tanker om forelæsningen og forelæser

Hun (Sofie Madsen) var dygtig til at komme med eksempler, der svarede til det hun forsøgte at forklare og gav indtryk af en gejst for sit fag, der som regel smitter og som i dette tilfælde i hvert fald gjorde det. 

Efter forelæsningen slog det mig dog også, at der var mange ting som hun nævnte i forelæsningen, hun selv benyttede sig af mens hun fremlagde, og som hun til dels pointerede som relevante faktorer. Fx at hendes Etos også var noget vi, som hendes daværende publikum, var med til at forhandle om.

Hvis jeg således skulle vurdere hendes grad af etos, eller hvad den baserer sig på ud fra fra min synsvinkel, så er det den ekspertise indenfor faget som man dels forventer før hun kommer og som hun bestemt forstærkede, både med sin attitude overfor os (velvilje, tillid til at vi forstod hvad hun ville) og entusiasme (for sit fag).

~A~

Flow, kreativitet og Innovation

Æstetisk kommunikation i praksis d. 14. februar 2012.
Timen var opdelt i tre dele: en indledende introduktion, en forelæsning og en øvelse.
Noter til intro.
Kreativitet som social praksis

Kreativitet: evne (bor i det enkelte individ)

Æstetisk dom: den kreative værdi af et specifikt artefakt. (kreativitet som social sproghandling)
Psykologi: den sociale vending.Det kreative er i højere og højere grad noget der foregår i det sociale.
’det gale geni’, enten som gave eller forbandelse.

Freuds patografi: en persons sygdomsbiografi, fx kunstnere, der blev anset for excentriske og gale genier (fx van Gogh) – meget klassisk 1800-tals tanke.

Hos Freud ligger der et tab af kreativitet i den sociale relation, fordi indordningen under superegoets begrænsninger hæmmer geniets kreativitet og ’barnagtighed’.

Guilford: divergent thinking vs. convergent thinking

Weisberg: kreativ tænkning er uundgåelig.

Richards: exceptionel kreativitet (geniet) vs. ordinær kreativitet (hverdagskreativitet).

Gardner (ham med de mange intelligenser) big-C creativity vs. c-Creativity.
Kreativitet er blevet mere demokratisk, mere udbredt og generelt forventes det af folk at de er kreative på en eller anden måde.

Rhodes (tekst):
De fire P’er i kreativitet:
1.    person: brugt indenfor psykologien, det er den interne evne, karaktertrækket (geniet).
2.    produkt: resultatet og den medfølgende æstetiske dom (hvor man især indenfor kunsten fører tilbage til personen).
3.    proces: et studie i hvordan kreative produkter bliver til, hvad der udløser det kreative. Fx de faser, der opstår i udviklingen af det kreative. (fx i skuespil – jf. tekster).
4.    pressure: forholdet mellem de mennesker som agerer kreativt og så det miljø de befinder sig i socialt. Situationelle indflydelser og den kreative persons forhold til det. Eksterne påvirkninger af forskellig art; budget, deadline etc.
3 og 4 fremhævet historisk, fordi de to sidste er relativt nye, men de er alle transhistoriske.

Bilton: fra heroisk kreativitet til strukturel kreativitet:
Fokus skifter fra den enkeltes achievement til det socialt skabte og udfoldede.

Dramaturgi: v/Thomas Rosendal Nielsen
Aflastningen af subjektet. Udgangspunktet i den kreative proces er alt for meget muligt og alt for lidt afgjort.
’Reflection in action’- at planlægge og brainstorme samtidig basically.

Refleksivt procesdesign-->beslutninger-->hvad/hvem/hvor:
Strategiske pejlemærker: At arbejde kritisk/affirmativt, skabe/analysere, eksperimenterer/procedurer, tilføje+udvide/beskære, udskyde/forcere, feedback/isolation, konflikt/konsensus.
Rammer:
Bløde: værdier, normer, forventninger
Hårde: ressourcer, materialer, jura.
(begge dele er lige store forhindringer og/eller fordele) 

Problemer: det er nemt at blive for længe i en fase.
Det handler om at navigere strategisk imellem angst, kedsomhed og kreativitet – ikke om at undgå nogle af delene.
 
Øvelse (baseret på Sawyer’s model): at skabe en leg på 45 min. Og så fremlægge den på 3 minutter.

Vi var fire i gruppen og vi startede med at fokusere på hvilken kontekst legen skulle foregå i. Dermed tog vi fat hvor Sawyer foreslår; med en startende struktur.

Det gik dog hurtigt op for os, da vi havde fået fastlagt at konteksten skulle være ’rusuge’ og navneleg, at vores gruppe opdelte sig i to, når det kom til udformningen.

To af os foretrak mere stillesiddende og mentalt udfordrende spil, mens de andre to havde mere aktive spil i tankerne. I overgangen fra kontekst og brainstorm til reel planlægning gik vi altså midlertidigt i stå, fordi vores forventninger til spillet var forskellige og ikke umiddelbart ikke forenelige.

Det, der fik os videre fra at overveje henholdsvis en mastermind-agtig navneleg og twister, var først og fremmest kompromis, og først da det var blevet etableret at legen var fysisk aktiv gik det lettere med at udvikle rammer.

Det er dog min vurdering, at vi brugte for lang tid på at diskutere graden af formål ved legen og derfor ikke fik afprøvet, og afgrænset, nok i forhold til vores koncept.

Figur over det færdige resultat af øvelsen.

Vores brainstorm var nyttig og åben, men vi mistede vores flow da vores gruppe begyndte at dele sig og konkurrere om favoritideer i stedet for at samarbejde.