27. februar 2012

Refleksion: Gruppemøder

Vores første læsegruppemøde har lige fundet sted og det er altid interessant at tage pulsen på andre studerendes ambitionsniveau, specielt når man skal samarbejde om at producere noget, der har indflydelse på alle gruppens medlemmer.

Det vigtige for mig i en gruppe-situation, er først og fremmest at læse de typer jeg skal arbejde sammen med. Det er fx i forhold til om de eksempelvis kan tåle kritik, arbejder hurtigt, langsomt, systematisk eller sporadisk. Jeg er selv typen der har behov for en vis form for struktur i arbejdet, mens for megen struktur til gengæld har en tendens til at forvirre mig.

I vores just afsluttede møde var det, der var mest tydeligt for mig, som jeg også har lagt mærke til før, at vi alle fem bevæger os på forskellige niveauer hvad angår ambition og struktur. jeg befinder mig et sted i midten og de andre fordeler sig tilsyneladende imellem de, der ikke forbereder sig eller ønsker planlægning og de der helst vil have alt struktureret ned til mindste detalje.

Struktureringen er dog ikke noget problem i min optik, men det kan være problematisk, i hvert fald for vores evne til enighed og samarbejde, at vi allesammen virker til at arbejde så forskelligt.
vores møder fremover er desuden formet med referent og ordstyrer, hvilket er et godt princip at følge, især når det kommer til at dokumentere hvad vi får produceret, men et princip jeg, af erfaring, ved at jeg ikke er god til at indordne mig under i praksis.

vi må se hvordan tingene udvikler sig til vores næste møde.

~A~

Ingen kommentarer:

Send en kommentar