Retorik og Kommunikationssituationen

Noter til d. 21.2.2012

Forelæsning v/ Sofie Madsen

Introduktion til retorik:

Retorikkens forsvars: opstod på samme tid som matematik og fysik etc. Retorikken har bare ikke altid været anset, men også kritiseret, udskældt – sprogets magt har været mistroet. ’det er ren retorik’ – retorikken er floskler og sproglig pynt, tomme ord, spin, overtalelse etc. (sofismens indflydelse?).

Det er en videnskab der beskæftiger sig med hensigtsmæssig kommunikation i bredeste forstand. Både deskriptiv og en normativ videnskab. Der arbejdes også med vurderingsparametre (det stammer fra den oprindelige græske indflydelse).

Form og indhold kan ikke skilles ad. 

Det centrale i retorikken er persuasio: at vise, bevise og overbevise. Det går i højere grad på intention. Retorikken anser det grundlæggende for ok at vi forsøger at påvirke andre kommunikativt. Den sproglige handling er der ikke noget fordækt i. det er en forudsætning for menneskelig udvikling, mener hun. Den sproglige handling er et alternativ til den fysiske handling ofte.

Kommunikationssituationen

(retorisk pentagram) – taler, emne, sprog, tilhørere, omstændigheder (fem konstanter).  Det er en ideal-model. En god model at bruge til at stille spørgsmål ud fra. Ændrer man på en del af pentagrammet, ændres resten også.

Funktionstanken

lovtekst – er tung og med præcist formål, modsat fx en indkøbsseddel.

Den retoriske situation (Bitzer, hauser): Exigence (påtrængende, retorisk problem), audience og constraints.

Exigence/Problem: fx ved en naturkatastrofe, at folk ikke ved hvad de skal gøre, at få dem til at slappe af eller gøre det rigtige i en situation, det ville udløse den retoriske handling.

Audience/publikum: mediators of change. Publikum skal have handlekraft. Tilhører har ikke handlekraft.

Constraints: Fysiske omstændigheder: tid, sted, lejlighed, medie og genre.

Psykologiske omstændigheder: kontroversielt emne fx, holdninger, meninger.

Den retoriske situations livscyklus

Opståen (situationen er ufuldendt og ugennemskuelig af rhetor, ikke udbredt)--> modenhed (rhetor får greb om tale og situation, for problemet spredt ud til folk – og videreudvikles derfra) -->svækkelse/forløsning -->opløsning (nu kan der ikke gøres mere, der er ikke mere at sige – dog kan det godt opstå igen senere).

De retoriske situationer er dynamiske.

Den passende respons er  således?: det der er tilpasset situationens krav og ikke nødvendigvis en umiddelbar succes.

Den retoriske situation

  
Appelformer

Afsender: Etos, modtager: patos og sag: logos (treenighed).

Noget kan godt formelt være logos, der knytter sig til en sag, men have implicit patos.

Al argumentation i akademia skulle ideelt set kunne gøres op naturvidenskabeligt, dvs. med tryk på logos. Men i retorikken er de andre appeller også vigtige og har god indflydelse.

Selvom to rhetorer gør det samme, er det ikke nødvendigvis det samme. 

Etos: høj troværdighed; eksperter, forskere, folk med faste roller (kongehuset), autoriteter, fx politi, militær etc.

Det er publikum der tildeler rhetor etos, derfor er den også relativ.
Etos er også meget domæneafhængigt. Etos forhandles hele tiden. Klassiske etosdyder:
Praktisk klogskab (fonesis), gode menneskelige egenskaber, en der har god karakter, velvilje overfor publikum (eunoia)

(competence, character, caring).

Forventningsetos, situationsetos og slut-etos: vi bedømmer folk konstant.

I retorik-situationen kan etos dog påvirkes og ændres. De to første type etos sammen er det der skaber slut-etos, som dernæst er forventningsetos hvis en retorik-situation gentages i samme kontekst.

Kontekst-centreret og credability.

Patos:  vores underviser mente i øvrigt ikke at emocons (emotive icons), også kendt som smileys, var en særlig vellykket illustration af de følelser, der er involverede i en patos-appel, men jeg ville argumentere for, at det netop forstærker billedet af den vægt, der bliver lagt på de helt basale (og stærke) følelser i mennesket ved sådan en appel.

Forarbejdningsfaser

1.     inventio

2.     dispositio

3.     elocutio

4.     memoria

5.     actio

Infofinding/ topik

Beskrivelser og facts: spørg med hv-ord.

Begrundelser: spørg med hvorfor

Vurderinger: spørg med hvem synes, mener, tror…

Demonstratio vs. agumentatio (praktisk argumentation, der ikke har til formål at udfinde universelle sandheder)

Retorisk argumentation

kommunikation hvor afsender forsøger at vinde publikums tilslutning til et begrundet synspunkt

Argumentmodellen (Toulmin)

o   Belæg: hvad begrundes påstanden med? (B)

o   Hjemmel: hvilken generel (selvindlysende) regel kan forbinde B og P? (H)

o   Påstand: hvad vil jeg have tilslutning til? (P)

§  Styrkemarkør (S): graden af sikkerhed ift. påstand

§  Gendrivelse (G): det der sætter påstanden ude af kraft foregribes bevidst i argumentationen. Vaccination imod indvendinger fra publikum.

§  Rygdækning (R): forstærkelse og begrundelse for hjemmel.

De rigtige belæg skal udvælges ift. kontekst og publikum.

Nybegynderfejl: cirkelargumentet, belægget er dårligt og redundant og at hjemlen ikke er en generel regel der forbinder B og P.

Opsamling:

Til næste gang: generering af stof.

Tanker om forelæsningen og forelæser

Hun (Sofie Madsen) var dygtig til at komme med eksempler, der svarede til det hun forsøgte at forklare og gav indtryk af en gejst for sit fag, der som regel smitter og som i dette tilfælde i hvert fald gjorde det. 

Efter forelæsningen slog det mig dog også, at der var mange ting som hun nævnte i forelæsningen, hun selv benyttede sig af mens hun fremlagde, og som hun til dels pointerede som relevante faktorer. Fx at hendes Etos også var noget vi, som hendes daværende publikum, var med til at forhandle om.

Hvis jeg således skulle vurdere hendes grad af etos, eller hvad den baserer sig på ud fra fra min synsvinkel, så er det den ekspertise indenfor faget som man dels forventer før hun kommer og som hun bestemt forstærkede, både med sin attitude overfor os (velvilje, tillid til at vi forstod hvad hun ville) og entusiasme (for sit fag).

~A~