Flow, kreativitet og Innovation

Æstetisk kommunikation i praksis d. 14. februar 2012.
Timen var opdelt i tre dele: en indledende introduktion, en forelæsning og en øvelse.
Noter til intro.
Kreativitet som social praksis

Kreativitet: evne (bor i det enkelte individ)

Æstetisk dom: den kreative værdi af et specifikt artefakt. (kreativitet som social sproghandling)
Psykologi: den sociale vending.Det kreative er i højere og højere grad noget der foregår i det sociale.
’det gale geni’, enten som gave eller forbandelse.

Freuds patografi: en persons sygdomsbiografi, fx kunstnere, der blev anset for excentriske og gale genier (fx van Gogh) – meget klassisk 1800-tals tanke.

Hos Freud ligger der et tab af kreativitet i den sociale relation, fordi indordningen under superegoets begrænsninger hæmmer geniets kreativitet og ’barnagtighed’.

Guilford: divergent thinking vs. convergent thinking

Weisberg: kreativ tænkning er uundgåelig.

Richards: exceptionel kreativitet (geniet) vs. ordinær kreativitet (hverdagskreativitet).

Gardner (ham med de mange intelligenser) big-C creativity vs. c-Creativity.
Kreativitet er blevet mere demokratisk, mere udbredt og generelt forventes det af folk at de er kreative på en eller anden måde.

Rhodes (tekst):
De fire P’er i kreativitet:
1.    person: brugt indenfor psykologien, det er den interne evne, karaktertrækket (geniet).
2.    produkt: resultatet og den medfølgende æstetiske dom (hvor man især indenfor kunsten fører tilbage til personen).
3.    proces: et studie i hvordan kreative produkter bliver til, hvad der udløser det kreative. Fx de faser, der opstår i udviklingen af det kreative. (fx i skuespil – jf. tekster).
4.    pressure: forholdet mellem de mennesker som agerer kreativt og så det miljø de befinder sig i socialt. Situationelle indflydelser og den kreative persons forhold til det. Eksterne påvirkninger af forskellig art; budget, deadline etc.
3 og 4 fremhævet historisk, fordi de to sidste er relativt nye, men de er alle transhistoriske.

Bilton: fra heroisk kreativitet til strukturel kreativitet:
Fokus skifter fra den enkeltes achievement til det socialt skabte og udfoldede.

Dramaturgi: v/Thomas Rosendal Nielsen
Aflastningen af subjektet. Udgangspunktet i den kreative proces er alt for meget muligt og alt for lidt afgjort.
’Reflection in action’- at planlægge og brainstorme samtidig basically.

Refleksivt procesdesign-->beslutninger-->hvad/hvem/hvor:
Strategiske pejlemærker: At arbejde kritisk/affirmativt, skabe/analysere, eksperimenterer/procedurer, tilføje+udvide/beskære, udskyde/forcere, feedback/isolation, konflikt/konsensus.
Rammer:
Bløde: værdier, normer, forventninger
Hårde: ressourcer, materialer, jura.
(begge dele er lige store forhindringer og/eller fordele) 

Problemer: det er nemt at blive for længe i en fase.
Det handler om at navigere strategisk imellem angst, kedsomhed og kreativitet – ikke om at undgå nogle af delene.
 
Øvelse (baseret på Sawyer’s model): at skabe en leg på 45 min. Og så fremlægge den på 3 minutter.

Vi var fire i gruppen og vi startede med at fokusere på hvilken kontekst legen skulle foregå i. Dermed tog vi fat hvor Sawyer foreslår; med en startende struktur.

Det gik dog hurtigt op for os, da vi havde fået fastlagt at konteksten skulle være ’rusuge’ og navneleg, at vores gruppe opdelte sig i to, når det kom til udformningen.

To af os foretrak mere stillesiddende og mentalt udfordrende spil, mens de andre to havde mere aktive spil i tankerne. I overgangen fra kontekst og brainstorm til reel planlægning gik vi altså midlertidigt i stå, fordi vores forventninger til spillet var forskellige og ikke umiddelbart ikke forenelige.

Det, der fik os videre fra at overveje henholdsvis en mastermind-agtig navneleg og twister, var først og fremmest kompromis, og først da det var blevet etableret at legen var fysisk aktiv gik det lettere med at udvikle rammer.

Det er dog min vurdering, at vi brugte for lang tid på at diskutere graden af formål ved legen og derfor ikke fik afprøvet, og afgrænset, nok i forhold til vores koncept.

Figur over det færdige resultat af øvelsen.

Vores brainstorm var nyttig og åben, men vi mistede vores flow da vores gruppe begyndte at dele sig og konkurrere om favoritideer i stedet for at samarbejde.