Reflektion over skriveprocessen med et lidt mere stramt perspektiv end hurtigskrivning har, men stadigvæk personligt og refleksivt.
Min skriveproces.
Vi er blevet bedt om at reflektere
over vores egen skriveproces ud fra to eksempler. Den første er den spontane
proces, hvor der ikke planlægges og overvejes før der skrives og den anden er
den mere planlæggende.
Min egen skriveproces reflekterer højst
sandsynligt mest den første proces; den spontane. Jeg baserer den vurdering på,
at jeg sjældent planlægger særlig meget i forvejen og har en tendens til bare
at sætte mig ned og skrive. Jeg producerer dog, i modsætning til hvad der
ellers tillægges den spontane proces, sjældent særlig meget tekst, i forhold
til hvad der måske kunne forventes.
Jeg kan godt blive ved i længere tid,
men hvis jeg fx skriver skønlitterært skriver jeg sjældent så meget som de
mennesker jeg kender, som følger den mere planlæggende proces. Det kan
selvfølgelig have at gøre med de enkelte emner og jeg har lagt mærke til at jeg
er bedre til at producere mere tekst nu, end jeg var da jeg startede på
universitetet, måske fordi der er krav om bestemte længder på opgaver.
Jeg vil ikke sige at jeg skriver
kondenseret, for jeg er meget spontan i min skrivning, men jeg tror min
tankeproces, specielt når det kommer til specifikke emner, er meget ensrettet,
så analyse og opvejning, det der som regel fylder i opgaver, er mere forceret
og tvungent end det måske burde være.
Med det skønlitterære handler det
meget mere om flow og om hvorvidt jeg har noget at fortælle. At jeg har noget
at fortælle er dog ikke altid en fordel, fordi jeg så hopper over ting.
Vi blev desuden bedt om at skrive en historie på 55 ord. Jeg har prøvet at skrive korte historie før, men sjældent med så få ord og det var svært for mig at opfylde kravene om at der skulle være et helt historieforløb i teksten og ikke bare en scene i noget større. jeg er ikke sikker på det lykkedes, muligvis fordi jeg stillede krav til mig selv mens jeg forsøgte at skrive. det er ikke nødvendigvis en fordel.
konkylien
Hendes hoved brød overfladen med et
smæld. Han blinkede overrasket og rejste sig fra stenen. Hendes ansigtsudtryk
gik fra nysgerrigt til skælmsk og i næste øjeblik måtte han dukke sig for et
lille, lyst projektil. Det var den konkylie han før tankeløst havde kastet i
vandet. Hun lo af hans krumspring og han grinede tilbage.
Inspirationsord
til hjemmeopgave: værdi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar