Skriveworkshop II

Skriveøvelse

 

Et essay om at værdsætte værdi

Værdi, fortæller en online-ordbog mig, kommer af latin; valere, som betyder ’at have styrke’. Online-ordbogen fortæller også, at ordet ’værdi’ har så mange betydninger, at den ikke rigtig ved hvor den skal begynde med at forklare og udrede begrebet.

Et af perspektiverne på værdi kan jeg dog nikke genkendende til. Det er det perspektiv, der kommer fra antropologien og har at gøre med den betydning, der lægges i goder versus tjenester, når det kommer til social reciprocitet. Eksempelvis, ’hvor mange grise skal jeg af med for at deres mængde svarer til den tjeneste du vil gøre mig?’

Det er ikke just et eksempel jeg selv ville støde på i min hverdag, men det åbner op for at overveje, hvordan man vurderer materielle goder i forhold til det, der har ikke-materiel værdi.

Værdi er også ’værdier’, forstået som spørgsmål man føler sig moralsk forpligtet til at stå inde for eller forsvare, til trods for modstand. Der er lige så stor forskel på typen af den slags værdier, som der er på måder, at handle med materiel værdi, og nogle mennesker inkluderer det materielle i det, der har personlig og følelsesmæssig værdi for dem.

Jeg kan se hvor det ’at have styrke’ kommer ind, i spørgsmålet om personlige værdier, hvad end det er store moralske spørgsmål, eller små, private interesser og hobbier man ønsker at forsvare. Under alle omstændigheder kræver det styrke at stå ved de ting, man som person finder værdifulde.

Det er så et spørgsmål om der findes både gode og dårlige værdier? Der er en generel negativ indstilling, hos mange, til det at sætte materiel værdi højt, til dels en kristent-baseret vurdering af ’mammon’ som et onde, men også fordi det ligger i kortene at de, der sætter materiel værdi først, skubber de mere moralsk-baserede værdier til side. Meget af den tankegang er højst sandsynligt kulturelt bestemt, som mit eksempel med den kristne tradition også illustrerer, for her kommer det også helt an på hvilken kristen tradition, der så er tale om. Det er derfor måske mere et spørgsmål om at vælge, hvilken gråtone der passer en bedst. Det giver lidt mere mening nu, at ordbogen ikke var i stand til at give et entydigt svar på, hvad værdi betyder.

Mit udgangspunkt var simpelt; ’jamen, det er vel bare noget, der kan sælges’ – men moralske værdier er netop noget, som helst ikke skulle kunne sælges, men som det kræver styrke at holde fast ved, selvom der måske er folk, som ønsker at købe dem, enten ved hjælp af de føromtalte materielle værdier, eller ved at tilbyde deres egne, moralske værdier i bytte. Så måske skal mit spørgsmål ikke være, ’Hvor mange grise skal jeg af med for at deres mængde svarer til den tjeneste du vil gøre mig?’, men ’hvor meget er min moralsk-baserede værdi værd i forhold til din?’. Det er næppe noget andre kan svare på, og jeg er heller ikke så sikker på det ville være klogt at vælge ud fra hvad andre svarer på det spørgsmål. Det er én ting med det materielle, som hele tiden skifter værdi alligevel, alt afhængt af finanskriser og hvem der bestemmer hvad hvornår, men i forhold til de moralske og personlige værdier er det kun den enkelte, der kan vurdere værdien, og det er bestemt ikke sikkert, at alle er enige, selvom det nok ikke skader at bruge medmenneskelighed og sund fornuft i håndteringen af spørgsmålet.

Refleksionsskrivning: skriveproces ved skriveøvelsen.

Min skriveproces da det kom til skriveøvelsen var jeg desværre ikke nær så effektiv, som jeg kunne have håbet.

Jeg valgte et essay, dels for at forsøge mig med den genre, da det ikke er noget jeg har skrevet særligt meget af, og dels for at kunne skrive noget med en eller anden form for pointe.

Det gik dog hurtigt op for mig at jeg hele tiden sad og censurerede mig selv, hvilket jeg netop havde valgt essay-formen for at undgå. Faktum er at alle tre former for skrivning; essay, blogindlæg og fiktion, er personlige stilarter og jeg fandt ud af at jeg ikke har det videre godt med at skulle udstille min helt personlige mening for andre på skrift på den måde.

Jeg har ikke noget imod at tale om det, men det skrevne ord er cementeret på en hel anden måde og det gjorde mig ubehageligt til mode, hvilket forhindrede min proces i meget høj grad.

Grunden er dels at det skal vurderes og kritiseres af andre, men også at det er en universitetsopgave, skrevet i uni-regi, men uden uni-’persona’, for at bruge det udtryk. 

Ellers lignede min proces dog den normale skriveproces jeg plejer at bruge. Jeg skriver så meget jeg kan, retter det og holder så en pause, hvor jeg belønner mig selv med musik eller lignende. Det dur ikke at gå på facebook eller youtube fandt jeg også ud af under min BA-skrivning, men musik er en okay måde at tage en pause og så gentage processen med at skrive lidt og så rette.

Refleksioner fra de andre over mit essay

Godt sprog. Akademiske kvaliteter. Klar Videreudvikling. Godt for essayet at noget ændrer udtryk. Rød tråd.  Der er mange vinkler og det er godt for essayet. 

Kritik: kunne også være debatindlæg – for klar progression. Kunne være lidt mere filløjerlig, puseløjerlighed. Mere daring.

I plenum:

I debatindlæg husk retorikken. Vær præcis med eksempler og argumentation.

Persona-øvelse

At beskrive rummet med en bestemt person for øje, ud fra dennes synspunkt. I mit tilfælde en pensionist.

Pensionisten

Der er træborde på række i rummet, ikke træ som i min tid. Dengang var det mørkere og der var ikke noget med at sidde to og to. Vi havde skam hver vores pult dengang. Der er en lang sort tavle på endevæggen, ligesom jeg husker det fra min egen skoletid, med kridt streger og udvisket tekst. Under tavlen står to af de hersens overheads. Vi havde ikke overheads, vi brugte kun tavlen dengang. Der er også et musikanlæg af temmelig kompliceret natur, der er både højtaler til og det ene og det andet. Der står også et nymodens klaver i den modsatte ende af rummet, under vinduet, en smart sort ting, men ved siden af det står et rigtigt klaver, et der har korpus af træ og ordentlig pondus. Det er ægte lyd der kommer ud af sådan et. Rummet er intetsigende farver. Der er plast og kommune-farver alle steder, helt anderledes end de tungere, mørkere bygninger jeg selv husker. Der er også alskins stikkontakter langs væggen og datamaskiner på bordene. Der er også en af disse her smarte projektorer som sender et billede direkte op på lærredet, en slags fornyet overhead. Der er mange lamper i loftet, der giver virkelig godt lys.

Min værditekst fra pensionistens synspunkt:

Der er så mange diskussioner om hvad værdi er nu til dags. I min tid var det mere ligetil. Dengang handlede det bare om hvor mange grise jeg skulle af med for at betale for en tjeneste nogen ville gøre mig. Det er ikke så ligetil længere, hører jeg. Nu tales der ikke kun om varer og det at bytte sig til noget af værdi, fordi man har praktisk brug for det, men også om hvad der har værdi for den enkelte person. Det er noget værre noget. Ikke alene kan det nu diskuteres hvad der er godt og dårligt at beskæftige sig med i sin fritid, men også hvad der er moralsk forsvarligt, uafhængigt af den grundfaste, sunde kristne tradition. Der er heller ikke længere nogen der er enige om de moralske sandheder. I min tid var de værdier vi ejede, det vi levede af, og så var det det. Hvis man ville have svar på moralske spørgsmål gik man i kirke eller talte med folk fra sin fagforening. Nu om dage kan man frit vælge som man vil med hensyn til værdier. Hvad blev der af de gode budskab; ’du kan ikke elske både Gud og mammon’? det må da være nok. Der er ingen grund til at vride sin hjerne med alle de overvejelser, så længe man bare ved hvor man selv står politisk og har sine ti bud i frisk erindring.

Om den omskrevne værdi-tekst:

Den er blevet meget mere påståelig og forstokke, den er også mere 'to the point' og har kortere sætninger. generelt konfronteres man, i processen med at påtage sig en persona, med alle de fordomme man har om en bestemt type person. det har muligvis også noget med tiden at gøre, da man, hvis man havde mere tid til at skabe bevæggrunde og baggrund for den persona man har påtaget sig, måske ville være i stand til at give et mere tredimensionelt billede af personen.

Refleksion over forløbet
Jeg havde umiddelbart allerede stiftet bekendtskab med mange af de metoder der findes, når det kommer til at udvikle sin skrivning, men har igennem forløbet helt konkret lært hvordan det at bruge benspænd kan hjælpe en til at fokusere sin skrivning, specielt, når det kommer til at skrive opgaver på universitetet.


Persona-begrebet er fx rigtig godt, når det handler om at skrive i et bestemt sprog. Jeg har selv det problem, at jeg skriver for lange sætninger og en anden persona kan måske hjælpe mig, når det kommer til at gøre mine akademiske tekster mere stringente.
Ellers har det været en positiv oplevelse at forsøge sig med skrivning på dansk igen og på så intensivt et forløb og det kan forhåbentligt forstærke min egen skriftlige stemme.


Hvor den æstetiske kommunikation kommer ind i billedet, er det mig mindre klart. Jeg kan se det kommunikative ved forløbet, men det æstetiske aspekt har jeg lidt svære ved at spotte, i hvert fald ud fra et mere analytisk perspektiv.