Æstetisk
kommunikation i rum
Det første idedraft
til vores scenestykke:
Værk: Han København, kortfilm. Musikken.
Step 1. tavs
forhandling: vælg en ting hver.
Transformation
af rummet: fra rolig til hastig.
Scenekoncept:
start i kaos og konflikt, der gradvist løses. ’dagen efter’ situation. Det der
er gemt er løsningen på konflikten og det der afsløres er løsningen. Kaos både
i relationen mellem figurerne og kaos i de fysiske omgivelser. Begge dele ryddes
op. Musikken hæves gradvist. Objekternes størrelse referer til problemernes
størrelse.
Første scene:
Start: kaos,
en sover med dugen over sig, en på liggeunderlag med øl i hånden. vågner op,
peter (vært) sparker Oliver (gæst). Kikker rundt. Første konflikt, det roder i Peters lejlighed.
Refleksioner
Det ovenstående
var vores umiddelbare udgangspunkt i processen med at skabe en scene. Vi talte
om vores individuelle responser (jf. Torunn Kjølner) til de værker vi selv havde
medbragt, men gik meget hurtigt udover det værk vi havde valgt at bruge som
inspiration/afsæt.
Det mest væsentlige
vi tog fra værket var ideen on det hverdagsprægede og hvordan noget kan gå fra
afslappet orden til uroligt kaos, både i relationen mellem mennesker og i de
fysiske omgivelser. Det var også derfra vi fik ideen om at de to ting skulle
afspejle hinanden.
I selve
processen med at skabe scenen og lave materialet var vi dog ikke så stringente,
som vi måske med fordel kunne have været, i forhold til at følge de angivne
trin.
Det er tydeligt nok, at der er en værdi i at benytte sig af benspænd som ’tavs
forhandling’ (Rosendahl), dvs. at udvælge rekvisitter og danne scenen uden at
tale sammen, i og med at det giver mere plads til den individuelle kreativitet
og åbner op for en efterfølgende diskussion af det potentiale de forskellige,
udvalgte genstande har i forhold til det produkt, der skal skabes.
Vi diskuterede
dog meget og brainstormede før vi lavede vores tavse forhandling.
Til trods
for at vi byttede lidt rundt på trinene havde vi dog ikke de store problemer
med at holde et kreativt flow (jf. Csikszentmihalyi) kørende. Der var af og til
øjeblikke med ’angst’, mest i forbindelse med det at skulle overskride grænser,
da ingen af os spiller skuespil eller er specielt komfortable på en scene, men
der var ikke nogen kedsomhed og det meste af tiden hold vi os i et nogenlunde
flow.
Vi havde dog
lidt problemer med at skifte faser i vores produktion og havde en tendens til
at teoretisere og diskutere meget før vi prøvede noget af, hvilket også
resulterede i, at der var nogle af de ting vi havde planlagt, som ikke kunne
lade sig gøre, da vi først forsøgte. Musikken vi havde udvalgt var fx lidt for
blid ift. Det stadie af transformerende kaos vores scene var endt i, så den måtte
udlades i sidste ende.
Selve dialogen
endte også med at være meget improviseret, da vi hurtigt fandt ud af, at en af
de hårde rammer (jf. Rosendahl) vi var begrænsede af, var tiden. Vi havde
simpelthen ikke tid til at lære en dialog udenad, så vi endte med at associere
rekvisitter med emner, fx stol=hovedpine=’hvorfor har jeg så ondt i hovedet?’
eller telefon=damer=’hvor fanden er min tlf?, har du smidt den væk? du sku jo
også ringe til hende der…’.
Æstetisk kommunikation i rum:
Den forbindelse
en sådan kreativ proces har til æstetisk kommunikation ligger i relationen
mellem afsender – objekt-modtager (jf. Kyndrup). Her befandt vi os på afsenderens
side og oplevede hvad det var at skabe et objekt, lige så vel som vi, ved at
være tilskuere til de andres scener, oplevede at percipere deres objekter og
igennem vores perspektiv gøre dem til æstetiske objekter.
Vi var altså
både i den kreative proces og det flow, der er til stede, når der skabes kunst
eller andre produkter, som kan perciperes æstetisk, og vi var modtagere, som
formede de kreative produkter og fuldendte den æstetiske kommunikation.
~A~
Ingen kommentarer:
Send en kommentar