Vi fik kritik på nogle af de ting vi havde været igennem og
valgt fra, fx at der ikke er noget, der visuelt støtter at det er en musik-festival. Og at der skulle
større adskillelse mellem voice-over og billede/musik.
Lars K. Bertelsen (kunsthistorie) sagde
ikke noget, hvilket ikke umiddelbart er til at tyde som hverken godt eller skidt. Han havde enkelte pointers i starten af vores proces, fx ift. atmosfære, men fulgte ikke op på dem til fremvisningen.
Overvejelser om skiftet mellem medialiteter: fra retorisk til
audio-visuel.
I udarbejdelsen af vores retoriske produkt havde vi
hele tiden forarbejdningsfaserne i mente og vi var undervejs bevidste om hvilke
faser vi brugte mere tid på end andre, fx at vi brugte meget tid på inventio og
dispositio, hvilket de andre faser led lidt under. Vi var dog også fra starten
bevidste om hvilke appelformer, der kunne forstærke vores retoriske argumenter
bedst muligt i forhold til vores case, SPOT-festivalen.
Noget vi i den forbindelse også brugte en del tid på,
var at afstemme vores retoriske produkt efter kommunikationssituationen, dvs.
vores reelle modtagere vs. den rolle de, og vi, var blevet placeret i som
beslutningstagere og dommere i spørgsmålet om hvilken kulturinstitution der,
som følge af de retoriske præsentationer, burde få økonomisk støtte.
I skiftet til et mere audio-visuelt fokus var det
første benspænd i vores udviklingsproces at vi, i den første time af vores
produktion, ikke måtte tale sammen. Det medførte at vi hver især endte med at
skabe små produkter, som vi siden kombinerede til et, i stedet for alternativt
at producere et samlet produkt. Det verbale benspænd afstedkom således at vi
sidenhen måtte afstemme vores individuelle ideer og produkter for at skabe en
helhed og den helhed havde indflydelse på hvordan vores auditive produkt
udformede sig. Vores musik blev altså ikke valgt som et eksempel på musik
produceret fra SPOT, som vi overvejede i løbet af vores udviklingsfase, men som
en måde at underbygge vores sammenfattede, visuelle produkt og understøtte den
fortælling vi havde dannet visuelt, ved hjælp af semantisk lyd. I den retoriske
situation var vi altså meget bevidste om at fremstille vores case positivt og
appellere til vores publikum, med dem og casen i fokus, hvor det i processen
med det auditive ikke så meget har handlet om at argumentere for SPOTs
økonomiske værdi og lægge tryk på appellen til modtagerne, men om at fortælle
en historie om SPOT som oplevelse, understøttet af lyd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar