Lyd 2: Produkt

28.3.2012 SPOT-reklamefilm showing:

Vi fik kritik på nogle af de ting vi havde været igennem og valgt fra, fx at der ikke er noget, der visuelt støtter at det er en musik-festival. Og at der skulle større adskillelse mellem voice-over og billede/musik.

Lars K. Bertelsen (kunsthistorie) sagde ikke noget, hvilket ikke umiddelbart er til at tyde som hverken godt eller skidt. Han havde enkelte pointers i starten af vores proces, fx ift. atmosfære, men fulgte ikke op på dem til fremvisningen.

Overvejelser om skiftet mellem medialiteter: fra retorisk til audio-visuel.

I udarbejdelsen af vores retoriske produkt havde vi hele tiden forarbejdningsfaserne i mente og vi var undervejs bevidste om hvilke faser vi brugte mere tid på end andre, fx at vi brugte meget tid på inventio og dispositio, hvilket de andre faser led lidt under. Vi var dog også fra starten bevidste om hvilke appelformer, der kunne forstærke vores retoriske argumenter bedst muligt i forhold til vores case, SPOT-festivalen.

Noget vi i den forbindelse også brugte en del tid på, var at afstemme vores retoriske produkt efter kommunikationssituationen, dvs. vores reelle modtagere vs. den rolle de, og vi, var blevet placeret i som beslutningstagere og dommere i spørgsmålet om hvilken kulturinstitution der, som følge af de retoriske præsentationer, burde få økonomisk støtte.

I skiftet til et mere audio-visuelt fokus var det første benspænd i vores udviklingsproces at vi, i den første time af vores produktion, ikke måtte tale sammen. Det medførte at vi hver især endte med at skabe små produkter, som vi siden kombinerede til et, i stedet for alternativt at producere et samlet produkt. Det verbale benspænd afstedkom således at vi sidenhen måtte afstemme vores individuelle ideer og produkter for at skabe en helhed og den helhed havde indflydelse på hvordan vores auditive produkt udformede sig. Vores musik blev altså ikke valgt som et eksempel på musik produceret fra SPOT, som vi overvejede i løbet af vores udviklingsfase, men som en måde at underbygge vores sammenfattede, visuelle produkt og understøtte den fortælling vi havde dannet visuelt, ved hjælp af semantisk lyd. I den retoriske situation var vi altså meget bevidste om at fremstille vores case positivt og appellere til vores publikum, med dem og casen i fokus, hvor det i processen med det auditive ikke så meget har handlet om at argumentere for SPOTs økonomiske værdi og lægge tryk på appellen til modtagerne, men om at fortælle en historie om SPOT som oplevelse, understøttet af lyd.